Veddelev Antennelaug ejer og driver det fælles kabelnet med både TV og Streamingtjenester, samt bredbånd til alle ejendommene på Okseholm, Hyldeholm, Langholm, Svaleøvej 34-64, samt Maribovej.
Vores fælles højhastighedsnet tilbyder for de fleste den mest økonomisk favorable løsning med både hurtigt Bredbånd, Streamingtjenester, samt valgfrie TV kanalløsninger.
Veddelev Antennelaug er en forening med 106 medlemmer. Foreningens formål er at sikre et hurtigt og stabilt Bredbånd til TV og Internet til en favorabel medlemspris. Medlemskab og tilslutning er frivilligt, selvom det er tinglyst. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden d. 10 marts.
- Information til nye husejere om Veddelev Antennelaug: Velkommen til Veddelev Antennelaug.pdf
- Ordinær generalforsamling er afholdt torsdag d. 29 februar 2024
- Referat af Generalforsamling 2024: Referat af generalforsamling 2024.pdf
- Regnskab 2023 og Budget, med takster 2024: Veddelev Antennelaug Årsregnskab 2023.pdf
- Vedtægter: VA-vedtægter_2014.pdf
Veddelev Antennelaug - priser 2024 helårligt/halvårligt incl. moms
Fuldpakke | Mellempakke | Grundpakke | Kun Digital | ||||
You See TV-pakker (fast/bland selv) | 6.839,40 | 5.287,80 | 2.252,04 | ||||
Copydan - Verdens TV | 894,48 | 763,20 | 697,93 | ||||
Dansk Kabel TV | 192,00 | 192,00 | 192,00 | 192,00 | |||
Veddelev Antennelaug kontinget | 250,00 | 250,00 | 250,00 | 250,00 | |||
Samlet hele året | 8.175,88 | 6.493,00 | 3.391,97 | 442,00 | |||
Halvårlig opkrævning | 4.087,94 | 3.246,50 | 1.695,99 | 221,00 |
Evt. Spørgsmål om betaling kan besvares ved henvendelse til formand Piet Jansen 40577331 mail: formand@veddelev.net.
Kontakt Veddelev Antennelaug:
- Formand Piet Jansen 40 57 7331 mail: formand@veddelev.net
- Regnskab mail: kasserer@veddelev.net
Dokumenter: |
Bestyrelsen for Veddelev Antennelaug:
|
Veddelev Antennelaug tilbyder gennem vores forsyningsaftale med YouSee til favorable priser:
- TV-pakker og YouSee Play
- Bredbånd og internet
- Mobil telefon abonnementer
- Fastnettelefon tilslutning.
Læs mere om udbuddet på www.yousee.dk og er du medlem kan du login på mit YouSee for at se dine aftaler, regninger og muligheder. Her kan du også ændre dine abonnementer.
Med vores opgraderede kabelnetværk til Docsis 3.1 - kan vi tilbyde:
- Superhurtigt bredbånd - op til 1.000 Mb (bestilles direkte hos YouSee)
- Bredbånd bredbånd uden TV-pakke (TV pakke afbestilles hos VA og Bredbånd bestilles hos YouSee)
- Alternativ Bredbåndsudbyder til YouSee ( Hiper, Fastspeed.dk, m.fl.
Kanaloversigt_til_faste_tv-pakker juni2024.pdf
Veddelev Antennelaug tilbyder TV-pakker med enten fast kanalvalg eller bland selv kanaler:
- Grundpakke med 25 faste kanaler.
- Mellempakke med 35 kanaler med mulighed for bland selv af 10 kanaler*
- Fuldpakke med 60 kanaler med mulighed for bland selv af 35 kanaler*
- Digital pakke til bredbånd uden TV-streaming.
Se YouSee 2021 katalog HER
Skift mellem pakker kan kun ske ved henvendelse til Veddelev Antennelaug pr. mail til formand@veddelev.net . Bestilling af pakkeskift kan ske med 1 måneds varsel. Gebyr for pakkeskift er pt. gratis.
. )* Bland-selv pakker kræver enten en eller et programkort i TV'et, eller en ny YouSee Boks, Læs mere herom nedenfor, eller på www.youSee.dk. Nærmere vejledning om installation og ændring af fjernsynsinstilling af netværks-id følger med YouSee boksen eller med programkortet fra YouSee.
Bestilling af YouSee bland-selv mellempakke eller fuldpakke på www.yousee.dk under menuen "Mit YouSee" . Efter bestilling skal man afvente mail fra YouSee, samt en pakke med posten med programkortet :
Med YouSee boks Tænd for boksen og fjernsynet og boksen finder selv´ ud af resten
FK0128_2108_Tv-boks_Løsblad_uden_pris_LOW.pdf
Med Programkort i TV'et
Man modtager en pakke fra YouSee med et programkodekort til enten en YouSee boks eller indsætning i TV'et. Det er kun nyere fladskærmsTV, som har en åbning til montering af et programkort.
For at kunne sætte programkortet i TV'et skal man desuden anskaffe sig en CA-adapter, som koster 395kr hos YouSee/TDC butikken i Roskilde.
Når programkortet og CA adapteren er monteret i TV'et skal der foretages en ny indstilling af TV-kanaler. Dette gøres ved at foretage en ny TV- kanalsøgning på fjernsynet. Herunder skal Netvværks-ID ændres til (00) 111. Yderligere vejledning for forskellige fabrikater fjernsyn findes på www.yousee.dk eller http://yousee.dk/hjaelp_og_support/tv-pakker/opsaetning.aspx
Nu skulle det pakkevalg, som man har foretaget gerne virke med det samme. Hvis der er problemer hermed må man kontakte YouSee Support.
Har man flere fjernsyn skal der enten købes et kort og en CA-adapter til hvert fjernsyn. Uden kort og adapter vil fjernsynet kun vise de kanaler, som er indeholdt i grundpakken.
Udskiftning af bland-selv kanaler på "mit YouSee" og er altid gratis. Skift kan foretages 1 gang pr. måned, se nærmere på www.youSee.dk
Øvrige YouSee produkter: Bredbånd (Internet) , IP-fastnet telefon, mobiltelefon, mm. bestilles direkte hos YouSee website www.YouSee.dk
TDC butikken i Roskilde er også en YouSee butik. De forhandler således visse YouSee produkter og kan vejlede om YouSee produkter. De har dog kun en begrænset viden om YouSee's aftaler med Veddelev Antennelaug.
YouSee Bredbånd, Internet og IP telefoni:
Nuværende brugere af YouSee bredbånd kan ændre den nuværende hastighed ved at logge ind på "Mit youSee" og ændre hastigheden under "Mit Bredbånd".
Nye brugere af YouSee Bredbånd har nu en mulighed for via Veddelev Antennelaug at få bredbånd, IP telefoni og en række andre ydelser fra YouSee over kabel-TV nettet. Bredbånd internet skal bestilles direkte hos YouSee på http://yousee.dk/privat/bredbaand/ eller ved henvendelse til Yousee/TDC butikken i Roskilde eller på telefon 70 70 40 40. Opkrævning for Bredbånd sker kvartalsvis direkte fra Yousee. .
Alle de mange tilgængelige muligheder kan ses på YouSee website: WWW.YOUSEE.DK
Har du problemer med TV modtagelse og Internet ?
Problemer med manglende TV kanaler, dårligt billede, m.m. kan desværre skyldes mange ting, både i indstillingerne i TV'et, i installationen inde i huset og endeligt kan der også forekomme fejl ude i vores i fællesanlæg, samt de TV signaler, som vi modtager fra YouSee. Antennelauget og vores nye serviceleverandør Dansk KabelTV har ansvaret for vores fælles anlæg og dermed et godt signal helt frem til hovedstikdåsen inde i huset. Denne dåse må ikke ændres eller flyttes uden aftale med bestyrelsen eller Dansk KabelTV.
Herfra har ejeren selv ansvaret for drift og fejl sit eget interne anlæg med antenneforstærker, kabler og slutdåser, samt de tilsluttede TV, DVD-optagere, routere og WIFI netværk m.m.
Stikledningen fra det grønne stander i skellet til hovedstikdåsen inde i huset
I forbindelse med at Dansk KabelTV i 2014 overtog servicekontrakten fra youSee blev hele vores antenneanlæg gennemgået for fejl og mangler. Herunder blev alle stikledninger fra den grønne stander ude ved vejen og ind i husene målt. Stikledninger, hvor der blev fundet fejl i kabel eller tilslutningen inde huset, fik ejeren besked herom, samt et forslag til hvad der bør udbedres. Dette arbejde er nu afsluttet og en del fik udskiftet deres stikledning, som var beskadiget.
Dansk KabelTV tilbyder at udføre kontrol af antennekabler og tilslutninger inde i huset til en fast pris. Se nærmere på Dansk KabelTV website HER .
Fejlrettelser og ændringer i installationen er ikke inkluderet i prisen, men faktureres efter medgået arbejdstid og forbrug af materialer.
Teknisk vejledning for dem der vil og kan selv:
Dårligt billedkvalitet, sne eller andre problemer med f.eks. internet kan både skyldes fejl i den nedgravede stikledning og i husets installationer. Det anbefales at man starter med at kontrollere sit eget anlæg inde i huset:
- Kontroller ledningen mellem fjernsyn og antenneboks. kontroller egne stik
- Kontroller om der er strøm på antenneforstærker, hvis en sådan findes. Sluk og se om det gør en forskel
- Kontroller om det er samme problem også med andre TV/tilslutningsdåser i huset
- Spørg naboen om de har samme problem. Hvis det er tilfældet er YouSee's anlæg muligvis midlertidigt nede og kommer igen
Såfremt ens kabler og forstærker, samt dåser er mere end nogle få år gamle, kan fejlen ligge gemt her. Specielt gamle antenneforstærkere kan ikke klare kravene i dag til både båndbredden og HF-tæthed for indkommende elektrisk støj.
Råd og vejledning om hjemmeinstallationer kan findes på www.homeconnect.me Deres dele, som er YouSee godkendte [YouSee-Ready] kan i Roskilde blandt andet købes hos Silvan eller Bauhaus
Hjælper ingen af disse enkle råd kan det være nødvendigt med sagkyndig hjælp fra f.eks. Dansk KabelTV, se ovenfor.
Manglende kanaler, især digitale kanaler på fladskærme, skyldes ofte forkert indstilling af netværks-ID i TV'et, eller at TV'ets hukommelsen er blevet tabt.
Hjælper dette alligevel ikke ?
Veddelev Antennelaug har desværre ikke mulighed for at være behjælpelig med indstilling af TV kanaler, da vi ikke kender alle TV fabrikater og modeller. Der er i dag så mange forskellige fabrikater og typer af TV apparater og vi kender ikke alle manualer.
Medlemmer som ikke selv kan få løst problemerne ved hjælp af manualen, familie eller venner kan prøve at kontakte den TV forhandler, som har leveret TV'et.
Ejerskifte - Overtagelse og Skæringsopgørelse. Nye ejere af et hus indtræder automatisk i Veddelev Antennelaug. Køber og sælgers skæringopgørelse kan foretages forholdsmæssigt i forhold til regnskabsåret.
Antennelaugets kasserer modtager gerne mail med oplysninger om de nye ejere.
De nye ejere opfordres til at kontakte formanden for at aftale evt. ændringer i valg af TV pakke og bredbånd m.v. Læs også vejledningen HER
Fejl i kabler inde i husets installation. - Denne del af antenneinstallationen står man selv for. Man er velkommen til at søge telefonisk råd hos bestyrelsen. Herudover kan man mod betaling få Dansk KabelTV til at gennemgå ens anlæg for eventuelle fejl.
YouSee support website kan hjælpe med at løse mange problemer med indstillinger på TV, Bredbånd eller IP telefoni. YouSee support findes på www.yousee.dk . Prøv det først inden du eventuelt ringer YouSee Hotline på 8080 4050. Det kræver naturligvis at du har den fulde Yousee pakke.
Fejl i kabelnettet ude i vejen og i den grønne stander - Her vil bestyrelsen rette henvendelse om fejlrettelse til Dansk KabelTV, idet vores servicekontrakt betyder at de har ansvar for drift og vedligehold for anlægget.
Fejl i stikledningen fra den grønne stander i vejskellet og ind til den første dåse i huset - Dette kabel har man efter d. oktober 2014 igen selv ansvaret for. Fejl i kablet kan medføre et dårligt signal til TV og især bredbånd og telefoni. Dette kan medføre at stikledningen skal udskiftes, hvilket kun sker på ejerens foranledning og regning. Man kan her spare udgiften til nedgravning ved, at man selv graver kablet ned i 40cm dybde.
Opkrævninger. Antennelaugets regnskabsår er 1 januar - 31 december. Opkrævning af kontingent, Copydan afgift og for programpakke sker samlet i 2 rater:
- Første rate udsendes i december måned og dækker perioden 1 januar - 30 juni. Opkrævningen er en a'conto opkrævning, idet den ligger forud for den årlige generalforsamling.
- Anden rate er udsendes i juni måned og dækker perioden 1 juli - 31 december.
Betalingsservice Kassereren opfordrer alle til at tilmelde betalingen til betalingsservice, da det letter arbejdet for både kassereren og jer selv.
Ændring af tilslutningspakke. Se ovenfor
rev. juli 2024